Tværsuge om Renæssancen

I anledning af Renæssance-året arbejdede hele skolen i ugen op til efterårsferien med renæssancen.

Afd. A havde værksteder om mad, tøj, bolig og dans. Til åbent-hus arrangementet torsdag aften viste de sammen med afd. B danse, de havde lært i løbet af ugen. Orkesteret "Ranild" fra Ribe sørgede for den rette renæssance-stemning.

Afd. B byggede en markedsplads fra renæssance-tiden i Mellemtorvet. Historiske personer som Chr. den Fjerde og Tycho Brahe blev genskabt i form af dukker i fuld størrelse.

Afd. C arbejdede med renæssancen i et naturfagligt perspektiv. Bl.a. gik man i Leonardo da Vincis fodspor i hans bestræbelser på at finde forklaringen på, at fugle kan flyve, men mennesker kan ikke.

Tilbage