Dimissionsfest 14-06-2005
Tirsdag 14-06 dimitterede 18 elever fra 9. klasse og 18 elever fra 10. klasse. Aftenens program var traditionen tro sammensat af fællessange, taler og optræden ved skolekor og musikvalghold.
***
Dimissionstale
Kære unge mennesker!
Om lidt er I frie og skal ud i det blå.
Derefter står der sikkert ferie på skemaet, før de fleste af jer går i gang med næste skridt, om det så er en fortsættelse af skolegang på en efterskole eller en gymnasial uddannelse. Statistisk set vil mere end 80 - 90 % af jer få en kompetencegivende uddannelse og et arbejde inden for de næste 10 år.
Det har fået mig til at tænke på det faktum, at vi i dag bruger meget tid og megen energi på at kvalificere os til at få - et arbejde - og når vi har fået det, bruger vi faktisk også meget energi på at kvalificere os til at kunne beholde det.
Sådan har det ikke altid været. Faktisk er det historisk set et relativt nyt fænomen. I tusinder af år var vi et jægerfolk og i andre tusind år et landbrugsfolk. Karakteristisk for begge kulturer er, at liv og overlevelse, familie og arbejde går ud i et. Alt sker i fællesskab og man har næppe betragtet jagten eller dyrkningen som et arbejde, et lønarbejde, således som vi opfatter det i dag.
"Noget for noget"
Under dette slogan lancerede den danske regering sine bud på fremtidens Danmark. Dette slogan skulle dække de grundlæggende principper for velfærdssamfundets indretning. Det havde karakter af et mantra - en ledestjerne - en formel hvorefter et land kunne bygges eller et liv leves.
Hvis jeg tænker på, at vi som mennesker ikke bare har rettigheder, men også pligter - ja så lyder "Noget for noget" meget fornuftigt.
Hvis det er et modsvar til den såkaldte krævementalitet, er det måske også meget godt. I unge mennesker er et produkt af en servicekultur hvor krævementalitet trives.
Men er "Noget for noget" ikke snarere en understregning af den så udbredte kræmmermentalitet? Bekræfter den ikke bare hele markedsgørelsen af samfundet?
Svarer "noget for noget" ikke også til tankegangen i "Kan det betale sig?" Hvis den gør det rejser der sig spørgsmål som:
Kan det betale sig at bekæmpe aids, malaria, hungersnød og tørke?
Kan det betale sig at bekæmpe klimaforandringer, forurening, undertrykkelse?
Kan det betale sig at kæmpe for frihed, demokrati og retfærdighed?
Hvad bliver svaret på disse spørgsmål hvis min målestok er "noget for noget"?
Og jeg kunne føre den videre med spørgsmål som:
Hvilket noget får de rige lande igen når de hjælper de fattige lande?
Har de rige lande altid husket at give noget til gengæld for det man hentede i udviklingslandene?
Hos mig vækker tankegangen i udtrykket "Noget for noget" mindelser om "øje for øje - tand for tand". Det er en gammel testamentelig tankegang der ikke har meget tilfælles med Jesus ord om at vende den anden kind til. Noget for noget ligger langt fra forestillingen om, at du skal være mod andre som du ønsker de skal være mod dig. Tankegangen er i dyb modsætning til hele den kristne kærlighedsopfattelse. Selvom tankegangen altså fremsættes under dække af "danske, kristne værdier".
Et engelsk ordsprog (formuleret af den indiske fredsforkæmper Mahatma Gandhi) siger: an eye for an eye makes the whole world blind. Øje for øje gør hele verden blind. Deri ligger den kloge indsigt i konsekvenserne af dette "noget for noget".
Da komikeren og politikeren Jacob Haugaard lavede et politisk parti i 1980'erne lavede han en - for nogle - ny og provokerende kategori:
Partiet for de bevidst arbejdssky elementer. Hans motto var, at hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge. Og medvind på cykelstierne.
Det sidste kan jeg fuldt ud tilslutte mig!
Det var i øvrigt på det tidspunkt, at mange arbejdede som rasende for at få råd til hurtige biler, store huse, egen båd, mange rejser, osv. Vi talte meget om fremskridtet dengang, som om fremskridt var lig med materiel overflod.
I de sidste 10 - 15 år har vi ikke talt så meget om fremskridtet. Vi har fået globalisering på godt og ondt: Tjernobyl, 11. september, krige i Afganistan, Irak, og flere andre steder, fattigdom i Afrika, AIDS, Saars - osv. Nu taler vi der imod om omstilling, bæredygtig udvikling, nærhed og livskvalitet.
Bill Gates fra Microsoft står vel i dag som informationssamfundets symbol. Ligesom bilen er computeren og dens mange programmer ved at bliver hver mands eje. Igen en gave i form af ubegrænsede muligheder for at indhente information fra alle dele af verden.
Nogle vil sikkert mene at jeg går for langt i min kritik. At jeg overfører tankegangen til områder som ikke skal dækkes af "noget for noget". Hertil vil jeg sige to ting. For det første er det betegnende hvor ofte der henvises til "noget for noget" i alle mulige sammenhænge siden det blev lanceret. For det andet har politiske partier selv lanceret den såkaldte værdidebat. "Noget for noget" kommer således til at stå som et eksempel på et enkelt værdigrundlag for samfundsførelse. Dertil vil jeg kritisk spørge om ikke samfundet netop har forpligtelsen til at tage sig af dem der ikke kan levere noget for noget?
Er "noget for noget" målestokken når I indgår i parforhold og venskaber?
Er "noget for noget" målestokken når Jeres bedsteforældre og forældre gør deres forhold til Jer op?
Skal "noget for noget" være målestokken når I sætter børn i verden?
Mit svar er entydigt: "Noget for noget" kan regulere handel med varer og serviceydelser - det kan ikke regulere et menneskeligt liv, og det kan heller ikke regulere et menneskeligt samfund.
Mit afsluttende råd til Jer er derfor selvfølgelig IKKE at leve efter og kun give "noget for noget" for så får I et fattigt liv.
Vi har i 9 - 10 år på Kibæk Skole præsenteret jer for mange hjørner af virkeligheden.
Vi har ønsket at motivere jer, udfordre jer, stille krav til jer, engagere jer og kede jer. Jeg synes derfor, at jeg med god samvittighed kan sige, at vi på den måde har været med til at give jer forudsætningerne for, at I kan finde jeres helt egen melodi i tilværelsen.
Byg jeres liv på kærligheden og giv ALT hvad I har i Jer, så skal I nok få et liv til gengæld der kun kan betegnes som uendeligt rigt.
Så tilbage for mig står kun - at ønske jer en rigtig god tur ud ad landevejen - ud i det blå.
Og med disse ord dimitterer jeg jer som afgangselever fra Kibæk Skole 2005.Lars Roest
skoleleder