Frokost- og frugtordning
Så fik vi skudt frokost- og frugtordningen på Kibæk skole i gang. Det blev markeret på behørig vis på Mellemtorvet, hvor alle elever og lærere i afd. B og C spændt ventede på at kunne gå om bord i lækkerierne, som Birgitte og Bente havde gjort klar.
Inden de knurrende maver kunne mættes var der taler af skoleleder Erling Lund Olesen og byrådsmedlem Arne Thomsen. Med de to elevrådsformænd Mikkel og Caroline som snoreholdere klippede Arne Thomsen derefter den røde snor, og festen kunne begynde.