Gymnastikkaravanen
I uge 3 havde Kibæk skole besøg af DGI's Gymnastikkaravane. I løbet af to dage fik alle skolens elever én på opleveren. Instruktørerne fra DGI sørgede for, at alle fik et par tempofyldte, sjove og lærerige timer med højt aktivitetsniveau og sved på panden.
Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem KIF's gymnastikafdeling, SFO og Kibæk skole.
Om aftenen var der et lille kursus for gymnastikledere fra KIF og SFO's og skolens personale.