Overlevelsestur for 8. og 9. årgang
Flygtning i et døgn
8. og 9. årgang deltager i et overlevelsesprojekt. Kort fortalt gælder det
om at klare sig igennem de næste 20 timer uden at opgive. Eleverne har på
forhånd tilkendegivet, hvor meget de ønsker at blive udfordret og deles
derfor i 3 forskellige hold. 3 lærere - hvoraf Anker har lavet hovedparten
af planlægningen - og 12-15 hjemmeværnsfolk står for afviklingen af
”flygtningespillet”.
14.30. Onsdag den 5. december. Alle indfinder sig forventningsfulde i
klasseværelset. Det er dog lidt af en overdrivelse at skrive alle, da der på
forhånd er en del afbud - en er sygemeldt, en har lige været syg, en har
brækket en finger, to er i Parken for at se FCK, en har ikke lyst, 3
deltager ikke p.g.a. andre årsager og endelig er der 3 personer, som er med
uden at deltage i selve spillet.
Status: 12 personer er i den ikke aktive gruppe!
14.40. Anker tegner, fortæller og viser billeder fra sin tid som soldat i
Kroatien i 1992. Motiverne er ret deprimerende, forladte landsbyer med
sønderskudte huse, samt enkelte billeder hvor Anker fremstår som en flot,
frygtindgydende soldat, bare 22 år gammel.
15.10. Kort briefing om dagens første udfordring. Det er meget varmt i
lokalet. Duggen driver af vinduerne, og udenfor dækker regntunge skyer
himlen. Mange sidder i deres overtøj og sveder tran. Alle får udleveret en
affaldssæk til deres bagage samt et identifikationskort, som med snor skal
fastgøres til affaldssækken.
15.30. 7 grader, hård vind og småregn. Det er koldt at komme ud af et 25
grader varmt lokale – enkelte ser allerede lidt betænkelige ud, måske fordi
de ikke har valgt at tage regntøj på. Bagagen lægges på 2 trailere, og så er
det ellers bare af sted mod opsamlingslejren i Momhøje. Turen går ad
Velhustedvej, langs jernbanen og igennem skoven det sidste stykke.
17.00. Momhøje. Det er bælgmørkt og regnen pisker ned. De første er kommet
frem til bygningen, og nu glæder de sig til at komme indendørs. Men
desværre, sådan spiller klaveret ikke. Soldaterne stiller dem op på en række
udenfor bygningen. En efter en kommer de ind i bygningen for at blive
registreret og få målt puls og blodtryk. 2 personer er lige ved at besvime
under blodtryksmålingen. Tilhører man de 2 grupper, der ønsker størst
udfordring, må man straks efter registreringen igen ud i regnen.
Et par af dem, der venter på at blive indskrevet, har åbenbart snakket,
så de er skilt fra og står alene i mørket et stykke fra bygningen. De fleste
tager ventetiden og udfordringen med ophøjet ro, men en del fryser, og en
enkelt må køres hjem før indskrivningen.
19.00. Registreringen er forbi. Sulten melder sig, og mange spørger efter
mad. Der er udleveret feltrationer, som på et meget senere tidspunkt kan
fortæres. Mange er nu transporteret videre af soldaterne. Indenfor sidder
15-20 personer – gruppen som har ønsket at blive udfordret så lidt som
muligt. Flere fryser og er ved at opgive. 4 siger fra og bliver senere kørt
hjem. Da den resterende del skal transporteres til et nyt opsamlingssted,
vælger yderligere 4 personer at opgive. De bliver sendt op i sovesalen og
tilbringer resten af turen der.
Status: 9 har givet op i lejren, før det rigtigt begynder, og 12 er ikke
aktivt deltagende!
20.00. Alle ”overlevende” befinder sig nu på skydebanen i Vorgod. Her har
hjemmeværnsfolkene overtaget slagets gang. Der er sket en opdeling i flere
små grupper, og der bliver hundset rundt med ”flygtningene” af soldaterne. 3
personer har fået udleveret kort, som soldaterne ønsker at komme i
besiddelse af, så der udtages personer til forhør. Selvom de nu er meget
sultne og tilbydes pizza og cola, hvis de fortæller, hvor kortene er, vil
ingen af de afhørte personer afsløre det.
Vi - Karin og Jørn - går rund i terrænet og får en snak med de tilbageholdte
”flygtninge”. En af grupperne er ved helt at give op. De er meget sultne, de
fryser meget og er klamme og kolde. Det blæser stadigt meget, og ind imellem
kommer der byger, så de har søgt ly under en stor presenning.
I de andre grupper er humøret noget bedre. Her brokker de sig ikke meget
over sult og kulde, men især over at de ikke må tale indbyrdes. Deres
fangevogtere er meget dumme og har bl.a. tvunget dem til at sidde på række i
meget lang tid.
22.00. Endnu 2 er bukket under. Soldaterne overvejer nu at fragte de
svageste af ”flygtningene” til en sikker lejr. 2 mandskabsvogne bliver sat
ind for at evakuerer personerne til lejren, som tilfældigvis viser sig at
være bygningen i Momhøje.
10 min. efter ankomsten har alle igen tørt tøj på, og humøret når hurtigt
uanede højder. Der er dog ved første øjekast ikke begejstring over
feltrationerne, men da sulten på dette sene tidspunkt har gnavet i tarmene i
mange timer, glider alt tilsyneladende ned med stort velbehag.
23.30. 25 af eleverne har ønsket at blive udfordret maximalt. Det er lykkedes en del af dem, sammen med Anker, at undslippe fangevogterne, men de er nu også tilbage i Momhøje. Uden for bygningen står affaldssækkene med deres ejendele. Trætte og sultne går de ud til de 4 shelters. De indretter sig hurtigt og får også gang i madlavningen, så de kan få lidt at spise, inden de kan krybe ned i soveposerne. Humøret er højt og enkelte stjerner titter frem, temperaturen er nu 5 grader, så det bliver en kold nat.
01.30. En del sover nu, andre snakker og enkelte bliver ved at indtage føde den halve nat. Der bliver ikke helt nattero, så nogle får ikke sovet den nat.
07.30. Op, oprydning, rengøring, fællessamling
09.30. Afgang mod skolen – den korteste vej
10.00. Hjemkomst, rengøring af lånt materiale, morgenmad (hurra)
11.00. Farvel og tak. Hjem, i bad og så et par timer på øjet.
Moralerne: Der findes ikke dårligt vejr – der findes dårlig påklædning
Uden mad og drikke duer helten ikke.
Alle overlevede. Tak for turen.
Hilsen Karin, Anker og Jørn